Frilufscenter Katbakken tilslutter sig kløverstiprojekt

Friluftscenter Katbakken bliver nu tilsluttet kløverstiprojektet der er under etablering i og omkring Øster Hornum. Det er den længste rute på 10 km. der får en udløber fra det syd vestlige hjørne af området ved forhindringen “muren”.

Der er i øjeblikket etableret og færdiggjort (skiltning mangler dog endnu, men er på vej) en rute på ca. 7 km. der bevæger sig gennem det meget kopierede område op imod Nihøje. Ruten bevæger sig på visse steder op i næsten 100 m. over havet og der er rig mulighed for bl.a at kigge ud over limfjorden samt ind over Aalborg.

Så snart der foreligger kort materiale over stien som er tilsluttet Friluftscenter Katbakken vil dette blive offentlig her på siden. Indtil da kan ruten ses her:  http://www.gpsies.com/map.do?fileId=kbqqeqzhzhkphzbs 

En kortere rute opnåes ved at følge stien fra Friluftscenter Katbakken mod vest indtil man når vindmøllen. Her drejer man til højre, og efter nogle få hundrede meter møder man en gård hvor man drejer til højre ad asfaltvejen, og igen til højre når man når den lidt større asfaltvej (Harrildvej). Efter ca. 2 km. når man igen Øster Hornum hvor man går mod højre for at møde indgangsportalen til Friluftscenter Katbakken.