De seneste storme (Rolf bl.a.) har medført store overvejelser i Katbakkens bestyrelse. Stormene har væltet en del træ, og hver gang har vi været så heldige, at ingen træer er væltet ind over vore bygninger, men de har været væmmeligt tæt på. Vi kunne også se, at mange af træerne i shelterområdet har alderdomsskader. Da vi så fik en mulighed for at få hjælp fra HedeDanmark med en af deres monsterskovmaskiner, tog vi den tunge beslutning at få fjernet alt det, der truer vore anlæg, medens vi selv kunne bestemme hvad der skulle ned på en måde, så det blev gjort sikkert og uden fare for hverken folk eller bygninger; en hjælp vi i øvrigt er meget taknemmelige for. Tilbage er så efter endt oprydning at få genplantet en stor del af området.
apr 23